30. okt. 2018
Af Karina Didriksen

Amanda fra Badehotellet: Sådan bliver den nye sæson

Amalie Dollerup.
Amalie Dollerup.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Amalie Dollerup har haft travlt med optagelserne til sjette sæson af ”Badehotellet”, hvor hun spiller Amanda.

Fans af ”Badehotellet” må vente nogle måneder endnu, før sjette sæson af den populære TV 2-serie får premiere, og Amalie Dollerup holder kortene tæt på kroppen, når det gælder handlingen.

Skuespilleren, der har rollen som rigmandsdatteren Amanda, løfter dog lidt af sløret for, hvad seerne kan forvente.

- Jeg synes, det er en spændende sæson. Den er mere dramatisk end de andre, for nu kommer vi op til 1939, hvor krigen er på vej, og der er nogle andre omstændigheder, fortæller Amalie Dollerup til BILLED-BLADET.

Venter på sidste afsnit

Den 32-årige ”Badehotellet”-stjerne er indtil videre godt tilfreds med, hvad der kommer til at ske med hendes karakter Amanda i den kommende sæson.

- Ja, det er jeg, men jeg ved ikke, hvad det ender med, for vi har ikke fået manuskriptet til det sidste afsnit endnu, fortalte Amalie Dollerup og tilføjede:

- Jeg har lidt pause fra serien nu, og så starter vi optagelserne på den sidste blok den 5. november.

Læs mere om: