8. nov. 2014
Af Karina Didriksen

Anders Breinholt: Jeg kan kun være mig selv

Anders Breinholt.
Anders Breinholt.
Foto: AOP
TV-værten mener ikke, at han ville passe ind i et program som ”Vild med dans”, fordi han så skulle spille en rolle.

Anders Breinholt kan hver fredag aften opleves som vært i TV 2-programmet ”Breinholt & venner”. Det bliver sendt i den halve times pause mellem de to ”Vild med dans”-programmer.

Sarah Grünewald og Claus Elming er værter på danseprogrammet, og det er bestemt ikke en tjans, Breinholt er misundelig på. Han vil nemlig kun være vært på noget, som han har hjertet med i.

- Det, jeg involverer mig i, skal være troværdigt, for jeg kan kun finde ud af at være mig selv. Man vinder jo ikke Nobels Fredspris i TV-underholdning for det, jeg laver. Men folk kan godt lide at være i mit selskab, og jeg kan godt lide at være i deres. Og så opstår der noget. Unikt er et stort ord, men nogle gange kan det være ret tæt på at være unikt, fortæller Anders Breinholt til Politiken.

”Breinholt & venner” har hver uge omkring 800.000 seere, og TV-værten ved godt, at det til dels skyldes, at mange ”Vild med dans”-seere hænger ved og ikke zapper væk fra TV 2 inden danseafgørelsen.

Men han håber også, at mange danskere ser med, fordi de rent faktisk synes, at programmet er sjovt.

Læs mere om: