29. mar. 2023
Af Karina Didriksen

Anders Gerner Frost fra To ens - med Ingemann: Her er hans private kærlighed

Claus Dreyer, Peter Ingemann og Anders Gerner Frost.
Claus Dreyer, Peter Ingemann og Anders Gerner Frost.
Foto: Martin Høien
Ejendomsmægleren Anders Gerner Frost, som kan opleves ”To ens - med Ingemann”, har været gift i mange år med sit livs kærlighed.

En af Peter Ingemanns rigtig gode venner er ejendomsmægler og tidligere borgmester Anders Gerner Frost.

De to har rejst land og rige rundt for at lave TV 2-programmet ”To ens – med Ingemann”, som blev sendt i 2021, og hvor deres fælles ven Claus Dreyer også medvirker.

For nyligt fyldte Peter Ingemann 50 år, og her inviterede han venner og familie til reception i Silkeborg – heriblandt Anders Gerner Frost.

Den 47-årige ejendomsmægler dukkede op til festen med hustruen Stine Gerner Frost ved sin side.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-03-29/20230203_cfi05781.jpg
Foto: Claus Fisker

Har fire børn

Anders Gerner Frost og hustruen Stine bor til daglig i Tisvildeleje i Nordsjælland.

Ægteparret har fire børn i alderen 8-19 år, tre piger og en søn.

De mødte i sin tid hinanden, da Anders Gerner Frost blev ansat som elev i Stines mæglerbutik i Hel­singe. Her gik de fra kolleger til kærester og senere ægtefæller.

Da parret var til Peter Ingemanns fødselsdag, afslørede Anders Gerner Frost, at han og tv-værten snart skulle optage sæson 2 af ”To ens – med Ingemann”.

- Vi glæder os til at have fire uger på landevejen i vores vidunderlige land, fortalte han til BILLED-BLADET.

Læs mere om: