19. mar. 2023
Af Luise Marie Bekker

Anders W. Berthelsen om presset, Preben Kaas lå under: Du godeste Gud, jeg kender det selv

Anders W. Berthelsen spiller Preben Kaas i "Dansegarderoben".
Anders W. Berthelsen spiller Preben Kaas i "Dansegarderoben".
Foto: Tine Harden / TV 2
Anders W. Berthelsen ser ikke mange sammenfald mellem sig selv og Preben Kaas. Men på ét punkt forstår han revylegenden.

Anders W. Berthelsen spiller en presset Preben Kaas i "Dansegarderoben".

– Vi ser Preben i et år, hvor det ikke kører så godt. Alt er på spil. Det der med at få det hele til at køre. Hvis ikke det gik, ville revyen gå rabundus. Det stress, der lå i det … siger Anders, da BILLED-BLADET møder ham til en snak om rollen og fortsætter så:

– Han var et menneske på godt og ondt. Jeg er af den overbevisning, at han har tænkt, at han gjorde det rigtige. Og så er det klart, at kasketten er fløjet af en gang imellem, hvor han kommer til at råbe og skrige og blive lidt kolerisk, og det er både fordi, han er presset af billetsalget, for meget alkohol og tømmermænd. Meget skulle falde på plads. Men kan altid finde nogle grunde til, at det går som det går.

Anders W. Berthelsen: Har også siddet i chefstolen

Anders fik selv sin debut som instruktør med filmen “Lykkelige omstændigheder” sidste år, og han har også prøvet at sidde i chefstolen og rive sig selv i håret af frustration.

– Jeg har stået mange gange og været presset. Det er et fag, hvor det gælder … Men kasketten flyver ikke af mig i de tilfælde. Det er ikke fordi, jeg ikke forstår Preben. Jeg kender situationerne – du godeste gud, det gør jeg. Men det er ikke sådan, jeg arbejder selv.

– Jeg kan ikke se mig selv i ham. Der er ikke rigtig nogle sammenfald, smiler den 53-årige skuespiller.

Læs mere om: