25. maj. 2009
Af af Signe Ravn

Andrea Elisabeth Rudolph klar til ’Vild med dans’

Andrea Elisabeth Rudolph
Andrea Elisabeth Rudolph
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Det bliver til et gensyn med Andrea, når TV 2 til efteråret sender endnu en sæson af ’Vild med dans’.

TV 2-redaktør Gitte Madsen har for længst udtalt, at det da ville være naturligt, at Claus Elming og Andrea Elisabeth Rudolph fortsætter som værter på kanalens absolutte trumfkort 'Vild med dans'. Og nu står det klart, at i hvert fald Andrea er klar til en tur mere på dansegulvet.

Til DANSK Fashion Awards i sidste uge bekræftede Andrea nemlig, at hun til efteråret stiller op som værtinde for femte gang i det populære program. Meget mere havde hun dog ikke lyst til at sige om showet i den forbindelse.

"Men lige nu koncentrerer jeg mig om Rudolph," skyndte Andrea Elisabeth Rudolph sig at understrege overfor Ekstra Bladet. Og mon ikke Andrea så får sin faste makker Claus Elming ved sin side, når det går løs til efteråret?

Læs mere om: