1. dec. 2018
Af Liz Rørsig

Anine-Petrea Lindvig fra TV 2’s Håbet: Stor oplevelse at møde Kirsten Olesen

Anine-Petrea Lindvig
Anine-Petrea Lindvig.
Foto: Lars H. Laursen
Pernille Aalunds datter Anine-Petrea Lindvig har gået med en skuespillerdrøm i maven, og nu spiller hun hovedrollen i TV 2’s miniserie ”Håbet”.

Anine-Petrea Lindvig, datter af forfatteren og den tidligere TV-vært Pernille Aalund og kunstneren Thomas Lindvig, er netop fyldt 18 år og har debut som skuespiller i miniserien ”Håbet” på TV 2.

Og det endda med en flot hovedrolle som Marie, der forklædt som skibsdreng i 1899 sejler med båden ”Håbet” for sammen med sine to søskende at lede efter faderen.

Det har været en stor oplevelse for Anine-Petrea at være med i serien og også lidt overvældende i begyndelsen at være i selskab med Kirsten Olesen, som hun kender fra ”Matador” og andre topnavne som Molly Egelind, Lars Brygmann og Lars Ranthe.

Flere kreative evner

- Da jeg gik til casting, havde jeg ikke regnet med andet, end at jeg blev den erfaring rigere, men at jeg fik rollen var fantastisk, fortæller Anine-Petrea Lindvig til BILLED-BLADET.

Hun har fået blod på tanden efter mere skuespil og er i stald hos Panorama Agency.

Det unge stjerneskud har også mange andre kreative evner såsom at male og tegne, ligesom hun beskæftiger sig med grafisk design.

Læs interviewet med Anine-Petrea Lindvig i BILLED-BLADET nr. 49, som er på gaden den 6. december 2018.

Læs mere om: