Annonce
17. dec. 2025
Af Majken Munk

Ankom sammen med Jørgen Olsen: Noller havde rollator med på den røde løber

Noller støttede sig til rollator på den røde løber
Noller støttede sig til rollator på den røde løber
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Da brødrene Jørgen og Noller Olsen ankom til TV 2’s ”De største øjeblikke”, støttede Noller sig til en rollator.

Et væld af kendte danskere dukkede op på den røde løber, da TV 2 inviterede til showet ”De største øjeblikke”.

🎁 BILLED-BLADET i julegave

En overraskelse på den røde løber var dog Brødrene Olsen.

Jørgen Olsen ankom med sin lillebror Niels Olsen, kaldet Noller, til det overdådige show.

Brødrene stillede pænt op til at få taget fotos, men der var alligevel noget, der var iøjnefaldende.

For den 71-årige Noller støttede sig ikke kun til sin bror, men også til en rollator, da han ankom til showet.

Noller Olsen med rollator til "De største øjeblikke" sammen med storebror Jørgen.
Noller Olsen med rollator til "De største øjeblikke" sammen med storebror Jørgen.
Foto: Jesper Sunesen

Noller har de seneste år været hårdt ramt af sygdom.

I 2019 blev han ramt af en blodprop og efterfølgende fik han konstateret uhelbredelig kræft i hjernen.

Annonce

Selv om han på det seneste har holdt sig ude af rampelyset – og heller ikke spillet musik offentligt med sin bror – udgav han for en måned siden en bog.

Bogen var også årsagen til, at Noller var med til Bogforum i begyndelsen af november.

Her satte han ord på, hvordan han havde det.

Noller fortalte dengang, at han havde problemer med benet, som ”ikke var så godt”.

Annonce

Han forklarede, at han kunne gå og trippe rundt, men at han vidste, at benet ikke ville blive bedre.

Det er formentlig forklaringen på, at Noller nu støtter sig til en rollator.

Mere om: