Anmeldelse af Valdes Jul - Vintermiraklet: Det giver ingen mening

Den første uge i december lakker mod enden, og vi har nu i syv afsnit kunnet følge Valde, Tala og de andre karakterer i årets TV 2-julekalender "Valdes Jul - Vintermiraklet".

Visse ting har fungeret udmærket, mens andre har haltet gevaldigt. Og så er der særligt én ting, som slet ikke giver mening. Men mere om det senere.

Han gør det fremragende

For som sagt er der også ting, der bestemt fungerer.

Først og fremmest er "Valdes Jul - Vintermiraklet" visuelt flot lavet. Det er tydeligt, at der blevet brugt mange kræfter og energi på at gøre det til en flot julekalender, hvilket man er lykkedes med. Det er langt fra det vigtigste, når man skal lave en julekalender, men det gør den mere seværdig.

Derudover står det allerede fra den 1. december soleklart, hvilke udfordringer hovedpersonerne Valde og Tala står over for. Valde skal bevise, at han er klar til at gå i ét med naturen og redde væsenerne, mens ulveskifteren Tala kæmper for at passe ind i menneskenes verden. Særligt Talas udfordring udfoldes godt, og det er uden tvivl et tema, som både børn, unge og voksne kan spejle sig i.

Det helt store højdepunkt i den første uge er dog skurken, der i de første afsnit går under navnet "søgeren". Og det skyldes i særdeleshed Sebastian Jessens præstation.

Han har simpelthen en fantastisk evne til at spille selvfed, hvilket han også beviste tidligere på året, da han medvirkede i syvende sæson af "Sygeplejeskolen" som Christian Friis' bror, Viktor Friis.

Den evne bruger han til perfektion i "Valdes Jul - Vintermiraklet", og der er grobund for, at han virkelig kan blive en mindeværdig julekalenderskurk.

Det er dog lidt modigt, at man allerede i afsnit 6 vælger at afsløre identiteten på skurken. Det fjerner helt naturligt det overraskelsesmoment man blandt andet så, da det i slutningen af sidste års DR-julekalender "Tidsrejsen 2" viste sig at være Hollys lillesøster, der var en af skurkene.

Men måske gemmer der sig én eller flere andre overraskelser. I hvert fald bliver det spændende at se, hvad det får af konsekvenser for det allerede i forvejen udfordrede far-datter-forhold, når eller hvis Celine finder ud af, at hendes far står bag.

Træd nu i karakter

Nå, men det hele er desværre ikke bare fryd og gammen. For mens "Valdes Jul - Vintermiraklet" har en skurk, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen, så er hovedkarakteren Valde simpelthen ikke interessant nok.

Den 1. december bliver det slået fast, at han skal lære vogterens gave og gå i ét med naturen for at kunne stoppe søgeren og hjælpe væsenerne. Men det fylder ikke meget i de første syv afsnit, hvor der er større fokus på Talas forsøg på at passe ind, og når handlingen endelig har fokus på Valde, bliver det fladt og uinteressant.

Det betyder, at jeg slet ikke er investeret i Valdes del af historien, hvilket er ret så kritisk, når det drejer sig om selve hovedkarakteren. En julekalender har simpelthen brug for en stærk hovedkarakter, som man virkelig har lyst til at følge gennem 24 afsnit. Bare tænk på mindeværdige karakterer som Pyrus, Josefine og Tinka.

Jeg håber, at der bliver sat mere fut under Valdes historie, for lige nu er jeg mere investeret i Ankers Nødder.

Det giver ingen mening

Selvom Valdes historie indtil videre ikke fanger mig, så er det dog ikke min største anke efter de første syv afsnit.

For der er noget, der simpelthen ikke giver mening.

I "Valdes Jul - Vintermiraklet" er ulveskifteren Tala flyttet ind på Egebjerggård, og der er ingen tvivl om, at forældrene godt ved, at hun er en ulveskifter. Det fortalte Valde dem i den første julekalender, og skulle man være i tvivl, kan man allerede den 1. december høre mor Malou spørge Valde, om han tror, Tala savner sit liv i Den uendelige skov, mens hun også slår fast, at Tala aldrig bliver et rigtigt menneske.

Derfor giver det absolut ingen mening, at Valde, Tala og senere også moster Karoline vælger at holde alting skjult for dem. Som seer får man følelsen af, at forældrene under ingen omstændigheder må opdage, at der foregår noget mystisk, men det ved de jo godt allerede. De kender til Talas identitet, Den uendelige skov og alt det.

Så hvorfor skal det fx holdes hemmeligt, at trolden Rulle (skønt spillet af Jesper Groth) overnatter på gården? Jeg kan kun se, at man har gjort det for at skabe noget mystik samt gøre det muligt at lave de scener, hvor en usynlig Rulle snupper mad fra køkkenet.

Og det er bare ikke godt nok. Når man - som det ofte er tilfældet i julekalendere - har en familie, hvor et eller flere børn kommer på sporet af noget hemmeligt (i dette tilfælde Modertræet, Den uendelige skov, væsenerne og søgeren), har man to muligheder:

Enten holdes alting skjult for forældrene, hvilket kan lede til, at de undervejs kan få en rolle som ubevidst hjælper eller modstander. Perfekte eksempler på dette er "Jesus & Josefine" og "Jul i Valhal", hvor forældrene (og mormor i sidstnævnte) undervejs kommer med råd eller lægger hindringer i vejen for børnene - uden at de ved, at de gør det.

Den anden mulighed er, at forældrene er vidende om alting, hvilket også kan føre en masse gode ting med sig. Bare tænk på de populære ”Tinka”-julekalendere. Her bliver Lasses familie – akkurat som Valdes familie – indviet i hemmelighederne i slutningen af den første julekalender. Det gør det blandt andet muligt for farmor Maja at hjælpe dem med at finde kong Bokils sværd, mens det også skaber yderligere forbindelse mellem de to verdener, da Lasses far Mikkel kærester rundt med Nille.

Netop "Tinka"-julekalenderne er sammenlignelig med "Valde"-julekalenderne, da familien her i anden julekalender nu kender til hemmelighederne. Men åbenbart kun hvis det lige passer ind ind i handlingen.

Der er et gammelt ordsprog, der lyder "du kan ikke både blæse og have mel i munden" - og på samme måde kan du ikke både have vidende og uvidende forældre. Det må man bare ikke gøre.

Får vi mon snart lov?

Søndagens syvende afsnit slutter med noget af en cliffhanger, da Valde får øje på Holger Rasmussens særlige støvler, som han ved tilhører søgeren. Dermed er der lagt op til, at Valde nu for alvor kan træde i karakter, hvilket forhåbentlig kan gøre ham mere spændende at følge.

Derudover krydser jeg fingre for, at vi snart får noget mere magi i julekalenderen og gerne også en tur ind i Den uendelige skov. I den første julekalender om Valde gik der mange uger og meget snak om skoven, før vi endelig fik lov til at komme med ind i den. Jeg håber, at det ikke gentager sig i år.