Anna afslører: Derfor gik det ikke mellem Mads og mig
Der var ellers amoriner i luften, da Mads og Anna var på romantisk weekend i "Landmand søger kærlighed", men forholdet mellem landmanden og kokken varede ikke ved.
Nu fortæller Anna, hvorfor der ikke gik mellem de to.
Anna: Vi er for forskellige
- Jeg var på besøg hos Mads, men der skete ikke så meget. Det døde rimelig hurtigt, for vi er simpelthen for forskellige, forklarer hun og uddyber:
- Det spændte ben for os, at vi har helt forskellige former for humor. Jeg har lidt svært ved at finde ud af, hvad der egentlig gik galt, men det handlede nok om, at hvis man ikke synes, hinanden er sjove, så bliver man lettere lidt irriteret på hinanden. Vi var sarkastiske på hver vores måde. Vi synes, at hinanden er søde, men vores personligheder er for forskellige, forklarer 30-årige Anna om årsagen til, at det altså ikke gik mellem hende og Mads, efter kameraerne slukkede i "Landmand søger kærlighed".