20. sep. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Anne fra Landmand søger kærlighed var sikker på Leifs valg: Et tegn fik hende til at ændre mening

Anne og Leif
Anne og Leif
Foto: Anders Brohus/TV 2 og Søren Jul Lamberth
Det var Annes fornemmelse, at hun i lang tid var Leifs favorit i "Landmand søger kærlighed", men pludselig mærkede hun, at noget forandrede sig.

Tirsdag aften var afgørelsens time i ”Landmand søger kærlighed”, for her skulle Leif træffe den meget afgørende beslutning om, hvem han ville invitere med på romantisk weekend.

Mange seere har lige fra begyndelsen troet, at valget ville falde på Anne.

Anne fik en fornemmelse

Det var også hendes egen fornemmelse, at hun i lang tid var hans favorit.

- Undervejs i forløbet har jeg hele tiden haft en meget klar intuition om, hvor jeg lå i feltet. Indtil et par dage inden afgørelsen, lå jeg forrest. Jeg fornemmede, det jeg kalder et energiskifte ret tydeligt. Jeg er sådan én, der opfatter ting, og jeg fik lige pludselig en fornemmelse af, at energierne mellem Leif og Tina blev rigtig gode, fortæller Anne.

Derfor var hun heller ikke overrasket over, at det var Tina, som landmanden endte med at invitere med på romantisk weekend.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_blu_tv_2-1.jpg
Leif og Anne
Foto: Anders Brohus/TV 2

Anne fik et tegn

Faktisk var hun helt sikker på, at det ikke var hende, der ville blive valgt, og derfor var hun heller ikke ked af det, da Leif skulle komme med sin afgørelse.

- Jeg blev fuldstændig sikker den morgen, hvor Leif skulle træffe sit valg. Det var min fornemmelse, og så fik jeg også et tegn. Lige pludselig fik jeg en slags tinnitus – det sang for mit ene øre. Jeg var helt klar over det, og det forsvandt, idet jeg kørte fra gården.

Selv om Anne ikke blev inviteret med på romantisk weekend, fortryder hun ikke noget, og hun har virkelig nydt at have været med i programmet.

- Det har været supersjovt og hyggeligt, og vi piger havde det bare supersjovt, mindes hun.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_anders_brohus_tv_2_4-4_1.jpg
Det var Tina, som endte med at blive inviteret med på romantisk weekend.
Foto: Anders Brohus/TV 2

Har fået flere bejlere

Siden optagelserne sluttede for nogle måneder siden, er der ikke kommet en ny mand ind i Annes liv, men der er flere, der har vist interesse.

- Jeg søger ikke aktivt noget, men jeg har nogle bejlere, fortæller Anne, der har fået flere beskeder fra interesserede mænd, som har set hende i programmet.

Læs mere om: