14. okt. 2015
Af Helle Skram de Fries

Anne Laxholm fejret af mand og datter

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-94519.jpg
Foto: Jesper Sunesen
Den populære dansedommer Anne Laxholm fejrer sin 64-års fødselsdag med hjemmebagte kanelsnegle.

- Jeg har lige bagt kanelsnegle og sidder og spiser dem sammen med min mand, min datter og to nære veninder, fortæller en glad Anne Laxholm, da BILLED-BLADET 14. oktober ringer og siger tillykke med de 64 år.

Fødselsdagen fejres stille og roligt i privaten i Rungsted sammen med gemalen Hans Henrik og datteren Lisamaria, og de to veninder.

LÆS MERE: Anne Laxholm: Derfor er jeg nervøs hver fredag

Anne Laxholm har fået fine gaver

Når man har fødselsdag, er der tradition for gaver - og det gælder også for Anne Laxholm.

- Ja, jeg har fået et meget skønt billede med min mand og og mig selv, som min datter har fået rammet ind. Det er et ikonisk billede, som jeg er vældig glad for. Og så har jeg fået en dag i København - blandt andet med et besøg på La Glace, og jeg har også fået dejlig parfume og en masse blomster, fortæller Anne Laxholm.

Den travle "Vild med dans"-dommer nyder at fejre fødselsdag, selv om hun er i en hektisk periode - blandt andet med sin faste dommertjans i "Vild med dans", der fredag 16., oktober er nået til program nummer seks.

Anne Laxholm har også lige udgivet bogen "Giv mig et år...", og billedet, som Lisamaria har foræret sin mor i fødselsdagsgave er faktisk foreviget i bogen.

BILLED-BLADET ønsker tillykke med de flotte 64 år.

Læs mere om: