Anne Laxholm om Britt Bendixen: Hun bliver lynhurtig rask
Når den 16. sæson af ”Vild med dans” løber af stablen til efteråret, bliver det uden den erfarne og dygtige dommer Britt Bendixen.
Hun må melde afbud til dommertjansen, da hun skal hjerteopereres.
Anne Laxholm er optimistisk
Anne Laxholm har siddet side om side med Britt i dommerpanelet i ”Vild med dans” siden programmets spæde start, og det bliver derfor selvsagt underligt, at Britt Bendixen ikke er med i denne sæson.
Anne Laxholm er dog meget optimistisk omkring Britts sygdomsforløb.
- Jeg er sikker på, at hun med sit livssyn og gode humør bliver lynhurtig rask igen, fortæller Anne Laxholm til BILLED-BLADET.
Årlig shoppetur
Det er blevet en tradition for Anne Laxholm og Britt Bendixen, at de hvert år går på juleshopping sammen og efterfølgende spiser en god frokost.
Den tradition er Anne Laxholm fast besluttet på at beholde.
- Hun slipper ikke for vores årlige juleshoppetur – der må hun være rask nok, det sørger jeg for!, lyder det fra Anne Laxholm med et grin.