22. feb. 2022
Af Liz Rørsig

Anne Vig afslører: Mit helt særlige mål for i år

Anne Vig
Anne Vig.
Foto: Hanne Juul.
TV 2 News-værten Anne Vig håber på at kunne gennemføre en spændende plan i 2022.

Anne Vig, der er vært på TV 2 News og ”Tirsdagsanalysen” med Michael Kristiansen og Peter Mogensen, har et særligt mål for i år.

- Jeg håber meget, at min mand og jeg kan få gennemført vores planlagte Camino-vandring, fortæller Anne Vig til BILLED-BLADET.

- Den blev udsat sidste år på grund af coronaen - ligesom så meget andet.

Har en plan

- Vores plan er at vandre hele pilgrimsruten i Nordspanien på over 800 km, siger TV 2 News-værten.

- Vi føler os stadig i god gå-form, som vi har holdt ved lige, siden vi gik et stykke af Caminoen i 2019, fortæller Anne Vig, der dengang gik 345 kilometer af ruten.

Læs mere om: