Asta Björk afslører: Fik et godt råd af Jimilians kæreste

Asta Björk og Jimilian.

Asta Björk og Jimilian.

Foto: Hanne Juul
”Vild med dans”-stjernen Asta Björk fik hjælp af Jimilians kæreste til dansetræningen.

Danseren Asta Björk og partneren Jimilian imponerede dommerne i program 3 af ”Vild med dans”.

Her fik de en samlet karakter på 31 for deres samba, og det rakte til en flot andenplads.

23-årige Asta Björk afslører nu, at hun faktisk fik et godt råd af Jimilians kæreste, Helene, til at hjælpe med dansetræningen.

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan!

- Hun har sagt, at jeg skal militærtræne Jimilian, så det er jeg begyndt på, sagde Asta Björk med et grin til BILLED-BLADET efter showet og fortsatte:

- Hun siger, at Jimilian har brug for, at man lige sætter ham på plads en gang imellem. Og det virker faktisk, så der er gode tips fra hans familie!

Foto: Hanne Juul

Holdt det hemmeligt

Den 27-årige sanger Jimilian er overrasket over, at kæresten har været involveret i dansetræningen.

- Jeg vidste det ikke! Min kæreste har bare sagt det i smug til Asta. Vi har været til quizaften sammen, og så har hun åbenbart sagt det der, lød det fra en storsmilende Jimilian, som tilføjede med et grin:

- Jeg har sagt til min kæreste, at Asta er begyndt at råbe ad mig, og at hun virkelig kan være vred. Og så har hun bare ladet som ingenting!

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden