
Asta Björks nye Vild med dans-partner er 38 år ældre: Nu reagerer hun på det opsigtsvækkende match

Tirsdag formiddag meldte TV 2 endelig ud, hvem der skal deltage i den allersidste sæson af ”Vild med dans” til efteråret.
Blandt de 10 nydansere er alt fra skuespillere, musikere, tv-værter, influencere og sportsstjerner.
Alderspræsidenten er skuespilleren Jesper Asholt på 65 år.
Og det kommer nok som en overraskelse for mange, at han er blevet matchet med en af de yngste professionelle dansere, nemlig Asta Björk.

Danseren Asta Björk er kun 27 år, og hun har dermed fået en dansepartner, som er hele 38 år ældre end hende.
Hun har selv reageret på det opsigtsvækkende match i et opslag på Instagram.
Her skriver Asta Björk, at hun er jublende lykkelig for, at hun netop er blevet matchet med Jesper Asholt.

Hun fortæller, at de indtil videre har trænet sammen to gange, og at hun allerede er imponeret over, hvor sød, flittig og kreativ han er.
Jesper Asholt bliver dermed Asta Björks allersidste dansepartner i ”Vild med dans”, som slutter med sæson 22.

Sidste år dansede hun med TV 2-værten Rasmus Staghøj, og sammen fik de en tredjeplads.
Året forinden fandt hun kærligheden med dansepartneren og skuespilleren Sebastian Bull.
