Astrid Krag strålede om kap med sin kjole

Foto: Martin Høien
Folketingspolitikeren danser lystigt videre og bliver ved med at tabe sig.

- Se er den ikke bare flot? Den kunne jeg ikke passe for en måned siden.

Astrid Krag stålede i fredags om kap med sin sorte, glimtende jivekjole, der er kreeret på Mastiffs systue.

Og der var fuld fart over feltet, da hun og dansepartneren, Thomas Evers Poulsen, åbnede fredags-ballet med en hurtig jive til toner af ”Good Times”.

Og ”Vild med dans” er i den grad good times for den socialdemokratiske skatteordfører, der har fundet sit nye, slanke, danseglade jeg sammen med Thomas Evers Poulsen.

Syv et halvt kilo har foreløbigt forladt Astrid Krags krop – og selv mener hun, at nogle af dem er forsvundet fra hendes fødder.

- Det føles i hvert fald sådan, og jeg har endelig fundet nogle dansesko, der passer til mine fødder, så nu kan jeg holde balancen, jublede Astrid Krag.

Og det er et rigtig godt tidspunkt, Astrid Krag er blevet forenet med sit balancepunkt på.

Thomas har søsygepiller klar

På fredag skal hun og Thomas nemlig danse wienervals, der bl.a. er kendetegnet ved at være væsentligt hurtigere end den engelske vals.

Og netop wienervalsen har gennem årene gjort mange nydansere seriøst svimle.

- Men jeg har søsygetabletterne klar, forsikrer Thomas Evers Poulsen, der er super glad for og stolt af sin dansepartner.

- Hun gør det simpelthen så godt, og hun knokler virkelig og vil bar rigtig gerne lære det perfekt.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden