4. jul. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

BADEHOTELLET: Derfor er Amanda allerede tilbage

Amalie Dollerup som Amanda i "Badehotellet". 
Amalie Dollerup som Amanda i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel
Amalie Dollerup og resten af holdet bag "Badehotellet" er i fuld gang med forberedelserne til den nye sæson.

Mange tv-produktioner har været påvirket af coronakrisen, og det gælder også "Badehotellet" på TV 2.

Optagelserne plejer at begynde først på sommeren, men holdet bag må væbne sig med tålmodighed nogle uger endnu, for i år begynder de først til august.

Hemmelighedsfuld Amalie Dollerup

Alligevel har Amalie Dollerup, der er kendt som Amanda i tv-serien, allerede været ude på badehotellet i studierne i Risby.

- Jeg har været lidt ude på "Badehotellet" og lave lidt forting. Jeg har prøvet nyt kostume og fået et par afsnit. Det er spændende, fortalte en hemmelighedsfuld Amalie Dollerup, da BILLED-BLADET mødte hende til premieren på filmen "Undtagelsen".

Glæder sig til at komme i gang

Hun og resten af holdet skal snart i gang med 8. sæson af den populære TV 2-serie, og seerne kan glæde sig til at se resultatet næste år.

- Folkene bag ’Badehotellet’ har gennem årene fintunet og perfektioneret produktionen af serien. I år bliver det anderledes, fordi der er corona-udfordringer og -restriktioner. Det handler blandt andet om afspritning, værnemidler og fysisk opdelte områder for at mindske risikoen for smitte.

- Til gengæld har vi veludhvilede og meget veloplagte filmhold. De har stampet i startboksen under to-tre måneders ufrivillig pause, og de har virkelig glædet sig til at komme i gang, siger Katrine Vogelsang fra TV 2 i en pressemeddelelse.

https://imgix.billedbladet.dk/undtagelsen_premiere_tsl_20200630_0110.jpg
Amalie Dollerup
Foto: Thomas Laursen

Læs mere om: