Badehotellet: Derfor er optagelserne til sæson 9 udskudt

Merete Mærkedahl som Otilia.
Optagelserne til sæson 9 af ”Badehotellet” startede tilbage i august, og det var meningen, at optagelserne skulle slutte midt i november, som de plejer.
Sådan gik det dog ikke i år. Optagelserne er nemlig stadig i gang. Det fortæller Merete Mærkedahl, som spiller skolefrøkenen Otilia.
Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan
- Vi er først færdige med at optage ”Badehotellet” omkring den 10. december, og det plejer ikke at slutte så sent på året, fortæller Merete Mærkedahl til BILLED-BLADET og tilføjer:
- Optagelserne er blevet udskudt på grund af corona og sygdom.
Sker spændende ting
Merete Mærkedahl venter på at få manuskriptet til sæsonens sidste afsnit, og seerne kan glæde sig til at se resultatet på TV 2 i det nye år.
- Den springer jo i tiden, og jeg er stadig med. Der er sket nogle ting, og det er jo rigtig spændende, hvad det er, lyder det med et glimt i øjet.
Merete Mærkedahl må naturligvis heller ikke afsløre, om ”Badehotellet” slutter efter sæson 9.
- Man kan jo ikke vide, om der kommer mere ”Badehotellet”, men det kan jeg da kun håbe, for jeg synes stadigvæk, at det er sjovt at lave.
I BILLED-BLADET nr. 47, der var på gaden torsdag d. 25. november, kan du læse et stort og åbenhjertigt interview med Merete Mærkedahl om et år med op- og nedture.
Seneste nyt

Leif kunne ikke vente: Afslører sød hemmelighed ...

Se billederne: Kendisser flokkes på den røde løber ...

Aldrig sket før i Landmand søger kærlighed: Claus ...

Turde næsten ikke kigge: Så nervepirrende var ...

Silas Holst: Derfor farvede jeg mit hår blond inden ...
