23. jan. 2017
Af Casper Nielsen

BADEHOTELLET: Det er synd for Weyse

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/171829.jpg
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Jens Jacob Tychsen har en fest ved at spille Hr. Weyse. – Men jeg har ondt af ham i år, siger "Badehotellet"s stjerne, der i aftenens afsnit fik hård modstand af Preben Kristensens superkrukke Sophus Poulsen.

Jens Jacob Tychsen nyder at spille den sensible skuespiller Hr. Weyse i "Badehotellet", der havde premiere på en ny sæson her mandag den 23. januar kl. 20 på TV2.

- Det bliver sjovere og sjovere, som vi lærer figurerne at kende. Da jeg åbnede det første manus til årets sæson blev jeg så glad, siger Jens Jacob Tychsen til BILLED-BLADET.

Vil du læse det allerførste nummer af BILLED-BLADET fra 1938? Se her hvordan! (link fjernet)

Ikke Weyses skyld

- Jeg kunne se, at Weise nu var blevet en stor filmskuespiller og bare havde indlogeret sig på Badehotellet for at få fred og ro. Men jeg har faktisk lidt ondt af ham i denne sæson. Der er nemlig også andre egoister på hotellet, så i år er det ikke kun hans skyld, at det går galt. Ofte har han jo selv været lidt ude om det, men i år er det lidt synd for Weyse, understreger Jens Jacob Tychsen.

Grinte med Kristensen

Samspillet med Preben Kristensens supperkrukke Sophus Poulsen nød han i fulde drag.

- Vi kender hinanden rigtig godt, så det er en stor glæde, at han er med. Vi grinte bare i telefonen, da vi ringede sammen efter, at Preben havde fået rollen. Vi har tit grint af de gamle krukker fra teatret og udvekslet historier om dem. Vi talte lidt om, hvem hans karakter måske kunne ligne, men jeg ved ikke? En blanding af Ebbe Rohde, Poul Reumert og John Price måske, siger Jens Jacob Tychsen.

Man kan læse Preben Kristensen fortælle om sin egen tilgang til rollen som skuespilleren Sophus Poulsen, og hans oplevelser på TV 2s "Badehotellet" i BILLED-BLADET på torsdag.

Læs mere om: