5. mar. 2018
Af Casper Nielsen

Badehotellet: Fru Molin fik hævn

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/183628.jpg
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Fru Molin – svenske Lisa Werlinder – har en fest på "Badehotellet", hvor hendes samspil med Søren Sætter Lassens jaloux ægtemand slår gnister: – Det er faktisk meget sjovere at spille sådan et par end hvis de bare havde været søde og rare, siger Lisa Werlinder til BILLED-BLADET.

Søren Sætter Lassen og svenske Lisa Werlinder stjæler meget af billedet på ”Badehotellet”.

I femte sæson af TV2s seer-succes udkæmper de to adskillige jalousi-hævndramaer som mand og kone.

Således også i mandagens udgave af Badehotellet.

- Vi har et fantastisk arbejdsforhold, men Alma og August er et meget sammensat par, der går og hævner sig lidt på hinanden. Selvom de elsker hinanden, er de ikke så søde ved hinanden. Han er SÅ jaloux og hun må slet ikke tale med andre mænd, men det er faktisk meget sjovere at spille sådan et par, end hvis de bare havde været søde og rare, siger Lisa Werlinder til BILLED-BLADET.

-Hr. Weyse bliver lidt slangen i paradiset. Som skuespiller vækker han noget af det Alma har savnet til live, siger hun.

Endnu en sangstemme på Badehotellet

Forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe vidste, at Lisa var jazz sangerinde, uddannet på det kongelige musikalske konservatorium.

Derfor har de også ladet hende give Weyse lidt selskab ved klaveret.

- Privat spiller jeg også saxofon, og for fem år siden udgav jeg min egen plade. Jeg har lavet mange jazzkoncerter rundt om i verden. Sidste år en hyldest til Alice Babs, og lige nu en stor musical, ”Blæk og blod”, som har været på turne siden oktober. Vi skuespillere, der er på scenen er også orkestret, så jeg spiller både saxofon, piano og slagtøj, siger Lisa Werlinder til BILLED-BLADET.

Læs mere om: