Badehotellet holder pause i næste uge

Foto: Mike Kollöffel / DR
Mandag den 18. januar holder ”Badehotellet” pause, mens de danske håndboldherrer spiller EM-kamp.

Som seer af ”Badehotellet” må man sørge for at fylde krop og sind godt op med sol og sommer mandag den 11. januar.

Når tredje afsnit af den populære TV 2-serie er rullet over skærmen, holder ”Badehotellet” nemlig pause på grund af EM i herrehåndbold i Polen.

SE BILLEDERNE: 10 pletskud fra første afsnit af Badehotellet sæson 3

Den 18. januar løber de danske håndbolddrenge på banen mod Montenegro, og den kamp betyder, at mandagen står på bold frem for badehotel.

Ganske som det var tilfældet undervejs i sæson 2.

De 1,6 millioner seere, der følger med i ”Badehotellet”, må altså væbne sig med tålmodighed. Til gengæld er der udsigt til et glædeligt gensyn med fru Andersen, Fie og alle de andre populære karakterer mandag den 25. januar. Her sendes fjerde afsnit af sæson 3, der byder på i alt syv afsnit.

LÆS MERE: Badehotellet storhitter

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden