Badehotellet inviterede til pressemøde: Se de nye skønne billeder
Det er snart et år siden, at det seneste afsnit af "Badehotellet" løb over skærmen, og nu er den elskede TV 2-serie snart tilbage.
Der er spændende ting i vente i den nye sæson, hvor vi er sprunget fire år frem i tiden.
Tilbage i kulisserne
Når vi igen møder Amanda og de mange andre karakterer, skriver kalenderen 1945.
Optagelserne sluttede i december, og torsdag var Amalie Dollerup og flere af de øvrige skuespillere tilbage i kulisserne i Risby, hvor meget af serien bliver optaget.
Pressen var inviteret indenfor
Der var nemlig pressemøde, og BILLED-BLADET var naturligvis med for at tale med nogle af de mange velkendte ansigter og høre om den nye sæson.
Der er premiere på sæson 9 af "Badehotellet" mandag 7. februar, og de næste mange uger dækker vi TV 2-serien intenst både her på nettet og i BILLED-BLADET, der udkommer hver torsdag.
Se billederne af skuespillerne på pressemødet i galleriet herover.