Badehotellet: Se de første billeder fra sæson 9

Fru Weyse og fru Frigg i sæson 9 af "Badehotellet".

Fru Weyse og fru Frigg i sæson 9 af "Badehotellet".

Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Den niende sæson af ”Badehotellet” får premiere i februar, og nu har TV 2 offentliggjort de første billeder fra serien.

Nedtællingen til den nye sæson af ”Badehotellet” er i gang, og fans af TV 2-serien kan godt begynde at glæde sig.

Det er netop blevet afsløret, at sæson 9 får premiere mandag den 7. februar 2022, og samtidig har TV 2 offentliggjort nogle helt nye billeder fra serien.

Tegn abonnement på BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

Sæson 9 springer til 1945, og på et af billederne ses fru Weyse og fru Frigg i klitterne ved stranden. De bærer begge hatte og store smil og har tydeligvis fået øje på et eller andet i det fjerne.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2

De ubudne gæster er væk

Det er ”Badehotellet”-forfatterne Hanna Lundblad og Stig Thorsboe, som har skrevet sæson 9, og de løfter lidt af sløret for, hvad der kommer til at ske.

- Når vi vender tilbage til ”Badehotellet” her i niende sæson, er vi kommet til sommeren 1945. Besættelsen af Danmark er forbi. De tyske soldater, der har beslaglagt hotellet de sidste fire år, er rejst, fortæller Hanna Lundblad og fortsætter:

- Så det er tid til at fjerne alle spor fra de ubudne gæster, genfinde ferieglæden og nyde befrielsen. Der er endelig kommet fred, men spørgsmålet er, om der så også er ro?

Et andet billede fra sæson 9 viser grosserer Madsen og hans hustru, som er iført badetøj og bestemt ikke ser helt fornøjede ud.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden