Badehotellet-stjerne nomineres til fornem teaterpris

Anette Støvelbæk.

Anette Støvelbæk.

Foto: Lars H. Laursen.
Skuespiller Annette Støvelbæk, der blandt andet er kendt for sin rolle som fru Frigh i tv-serien Badehotellet, er i spil til at modtage Teaterpokalen.

På den årlige generalforsamling har Foreningen Danske Teaterjournalister fundet frem til seks personer, der er nomineret til Danmarks ældste teaterpris, Teaterpokalen.

Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Blandt de nominerede er skuespiller Anette Støvelbæk for forestillingen ”Sandhed og konsekvens” på Teatret ved Sorte Hest.

Talentet rækker langt

En nominering, der for alvor markerer, hvor stort og bredt Annette Støvelbæks talent rækker.

Anette Støvelbæk har en stor gennemgående rolle i den populære og elskede tv-serie ”Badehotellet” - her sammen med datteren Bertha, spillet af Lucia Vinde Dirchen.

Foto: Mike Kollöffel/TV2

Samt, ikke at forglemme, Anette Støvelbæks rolle som Ruth Madsen i tv-serien ”Sygeplejeskolen”.

Prisværdig skuespiller

Nu er den dygtige skuespiller altså nomineret til den flotte pris for en anmelderrost pragtpræstation på de skrå brædder i Lars Noréns ”Sandhed og Konsekvens”.

Anette Støvelbæk har i årevis været en prisværdig skuespiller og modtog i september i år Lauritzenprisen.

Foto: Lars H. Laursen.

Søren Pilmark også nomineret

Nomineret er blandt andre også skuespiller Søren Pilmark for sin rolle i ”En Folkefjende” – en samproduktion mellem Nørrebro Teater og Odense Teater.

Også hans talent rækker vidt - blandt andet også til en plads hos Ørkenes Sønner, hvor han henrykker sammen med, Asger Reher, Nils Olsen og Henrik Kofoed.

Foto: Søren Brostrøm

De øvrige nominerede

Nomineret er også:

Sceneinstruktør Viktor Tjerneld, En Folkefjende, Nørrebro Teater og Odense Teater

Skuespiller Sofia Nolsøe for Når vi døde vågner og A Clockwork Orange, Aarhus Teater

Solodanser Ida Praetorius for Romeo og Julie, Det Kongelige Teater

Koreograf og instruktør Stephanie Thomasen for Plejer er død – Limbo, Uppercut Danseteater.

Afsløres i december

Hvem, der modtager prisen, afsløres på Folketeatret i begyndelsen af december.

Her afsløres desuden modtagerne af  de to øvrige priser, instruktørprisen Teaterkatten og Initiativprisen.

Teaterpokalen er Danmarks ældste teaterpris.

Store navne

Siden 1933 har en lang række store navne i dansk teater modtaget prisen, bl.a. Liva Weel, Osvald Helmuth, Bodil Kjer, Clara Pontoppidan, Ghita Nørby, Bodil Jørgensen og Lars Mikkelsen.

Med i prisen følger 50.000 kr. og en sølvskål udført af sølvsmed Manuel Sjødahl

Modtager af Teaterkatten får 25.000 kr. og en lagkagekniv i sølv fra sølvsmed Manuel Sjødahl.

Med Initiativprisen prisen følger 15.000 kr.

Spar 281 kr. på 13. nr. af BILLED-BLADETKlik her og læs hvordan

 

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Udvalgt til dig

Fra forsiden