Badehotellet-stjernerne bliver sendt i det kolde Vesterhav
Amalie Dollerup er tilbage ved Vesterhavet som Amanda i "Badehotellet".
Filmholdet er flyttet ud fra Risby-studierne i Albertslund, hvor det populære hotel fra TV 2-serien ligger, og til de brusende bølger på den jyske vestkyst.
LÆS MERE: Læserne har talt: Badehotellet er det bedste siden Matador
Badehotellet-stjernerne i bølgen blå
I denne uge gælder det nemlig udendørsoptagelserne, og derfor skæves der ikke mindst til det mildest talt varierede, danske sommervejr.
- Det er rigtig mange spillere, der er med, og flere af dem skal i vandet senere i dag.
- Det bliver en kold fornøjelse, men stemningen er høj, og solen skinner derovre i dag, så alt er godt, fortæller Line Aamand Hansen fra TV2 om produktionen.
Det er tredje sæson af ”Badehotellet", og, som producent Michael Bille Frandsen har sagt til BILLED-BLADET, kan seerne godt glæde sig.
- Vi ved, der kommer nye spillepladser, altså nye locations, og vi bygger en ekstra dekoration i studierne i størrelsesordenen af et par værelser, siger han.