26. feb. 2018
Af Lisbeth Grube

BADEHOTELLET: Tid til kærlighed

Edith, fru Aurland og Fie.
Edith, fru Aurland og Fie.
Fotos: Mike Kollöffel/TV 2
Der fyres godt op under kærligheden i ”Badehotellet” - og skuespiller Morten Hemmingsen fortæller, at folk han møder, hepper på Fie og Morten.

Amorinerne flyver lavt i sommerlandet på ”Badehotellet”. Mens krisen fra det store udland rykker tættere på, fyres der op under de varme følelser hos både herskab og tjenestefolk på det lille hotel.

Stuepigen Edith er således brændt varm på den syngende Valter, der bejler til hende på kammeret.

Hr. Weyse bliver nok en gang charmeret af fru Helene Aurland under strand-optagelserne, som vækker følelser til live, han troede, var fortid.

Og Fie og Morten står omsider ved deres følelser for hinanden.

Seerne hepper på Fie og Morten

For skuespiller Morten Hemmingsen, der spiller Morten, er det en stor glæde at mærke, hvordan ”Badehotellet”s trofaste seere i den grad tror på kærligheden.

- Det er meget rørende at opleve, hvordan folk, jeg møder, virkelig støtter op om Morten og hepper på ham. De hepper på, at han og Fie skal klare skærene og få hinanden. Det, synes jeg, er ret fint, siger Morten Hemmingsen til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/183636_2.jpg
Morten Hemmingsen og Rosalinde Mynster som Morten og Fie.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: