Badehotellet udskyder optagelserne

Lydia og fru Madsen i "Badehotellet".

Lydia og fru Madsen i "Badehotellet".

Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Optagelserne til sæson 9 af ”Badehotellet” skulle være gået i gang til juni, men de er nu blevet rykket.

Mens seerne kan glæde sig over et gensyn med sæson 5 af ”Badehotellet” på TV 2 hver lørdag, så glæder skuespillerne sig til, at de skal i gang med optagelserne til sæson 9.

De må dog vente lidt længere end planlagt. Det fortæller Peter Hesse Overgaard, som spiller hr. Aurland.

- Vi skulle være startet i juni, men for at kunne nå det hele, har de rykket det frem, sådan at vi starter 1. august. Det er for forfatternes skyld og for, at de kan nå at få det hele op at stå ude i studiet, siger Peter Hesse Overgaard til BILLED-BLADET og fortsætter:

Så nemt er det at give BILLED-BLADET i julegaveKlik og læs hvordan!

- Vi udsatte også optagelserne sidste år på grund af corona, men der lavede vi kun fem afsnit. Denne gang skal vi lave seks afsnit, og det betyder, at det bliver lidt mere komprimeret.

Kortere pauser

”Badehotellet”-stjernen forventer derfor, at de indlagte pauser bliver kortere end normalt. 

- Vi plejer at lave to afsnit ad gangen, og så er der en 14 dages pause, men det bliver nok kortet lidt ned i år. De prøver at stramme lidt op på det hele, så vi kan nå at optage de seks afsnit fra august til november, forklarer Peter Hesse Overgaard.

Han har ikke noget imod, at optagelserne er udskudt.

- Det er fint, for så kan jeg måske også nå at blive corona-vaccineret. Det vil være en dejlig ting, for det er lidt kompliceret at være 50 mennesker i studiet, forklarer skuespilleren.

Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden