Badehotellets Edith og Otilia: Vi er som søstre

"Badehotellet"s Edith og Otilia, spillet af Ulla Vejby og Merete Mærkedahl

"Badehotellet"s Edith og Otilia, spillet af Ulla Vejby og Merete Mærkedahl

Foto: TV 2
Ulla Vejby og Merete Mærkedahl er gode veninder, og det ses tydeligt i "Fangerne på Fortet".

I "Fangerne på Fortet" er "Badehotellet"s Edith og Otilia, spillet af Ulla Vejby og Merete Mærkedahl, på hold sammen.

Og det er tydeligt at mærke, at de to har et helt specielt sammenhold.

- Vi er som to søstre, afslører Merete over for BILLED-BLADET.

- Ulla har mere gåpåmod, imens jeg er den rolige og beregnende. Vi komplememterer hinanden godt. Jeg ville i så fald være storesøsteren, men jeg blev også uddannet først og er ældre end Ulla...

En rigtig god kemi

I programmet skal de to blandt andet i et hamsterhjul med skum sammen, og så de skal have det til at køre ved at løbe. 

Og her kommer lillesøster/storesøster-kvaliteterne tydeligt til udtryk, som Ulla forklarer det i programmet:
"Det er typisk Ulla/Merete-fordeling. Mig, der tænker 'Nej, hvor er det sjovt!' og Ulla, der fokuserer og siger: 'Nu skal vi finde en løsning på det her".

- Vi har rigtig god kemi, og så er vi meget forskellige, forklarer Merete.

Vi ses privat

Ulla og Merete mødte hinanden på skuespillerskolen i Aarhus og lærte hinanden rigtigt at kende, da de begge blev castet til "Badehotellet".

- Og her blev vi veninder. Vi bruger hinanden rigtig meget. Vi taler ofte sammen og er med til hinandens private arrangementer. Det har udviklet sig igennem tiden, siger Merete.

BILLED-BLADET har fået tilladelse fra Merete Mærkedahl til at dele hendes billede fra Instagram.
Foto: Privat fra Instagram

BILLED-BLADET har fået tilladelse fra Merete Mærkedahl til at dele hendes billede fra Instagram.

På et billede, som Merete delte på Instgram i forbindelse med optagelserne til "Fangerne på Fortet", har hun skrevet: "Vi støtter og løfter hinanden altid, som ægte søstersolidaritet foreskriver."

I "Fangerne på Fortet" kan man se damernes helt særlige bånd, da Ulla skal i et slangerum og bliver trøstet af Merete.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til digKlik her og læs hvordan

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden