1. maj. 2024
Af Majken Munk

Badehotellets Morten havde egentlig fået sin afslutning: Alligevel var søndag en vigtig dag

Morten Hemmingsen
Morten Hemmingsen som Morten i "Badehotellet"
Foto: Mike Kollöffel/ TV 2
Det er efterhånden et par dage, siden ”Badehotellet” sluttede. Nu afslører Morten Hemmingsen, hvordan han havde det på den store dag.

Søndag løb det allersidste afsnit af ”Badehotellet” over skærmen på TV 2.

Det var helt sikkert en sorgens dag for mange.

Sådan var det til dels også for skuespillerne bag karaktererne i den elskede tv-serie.

For Morten Hemmingsen, der spiller karakteren Morten i tv-serien, blev det også en særlig dag.

- Jeg havde egentlig sluttet det af, da jeg havde sidste optagedag, og da der var premiere sammen med publikum i salen, men det var egentlig en lille ekstra sløjfe, der blev bundet, fortæller han, da BILLED-BLADET møder ham til filmpremiere.

Opgavebeskrivelse: Premiere, “Pigen der fortalte film”Sted: Grand Teatret, KøbenhavnFotograf: Lars H. LaursenJournalist: Majken Munk og Jan KörnerOptagelsedato: 2024.04.30
Morten Hemmingsen til premieren på "Pigen der fortalte film".
Foto: Lars H. Laursen

Afslutningen på tv-serien har selvfølgelig kastet nogle reaktioner af sig.

Det kunne Morten Hemmingsen også mærke, da søndagens afsnit var løbet over skærmen.

- Jeg har fået rigtig mange reaktioner først og fremmest – og rigtigt mange søde. De har været glade for afslutningen. Folk har set det sammen og hygget sig med det, fortæller han.

Morten Hemmingsen er en af de skuespillere, der har været med i de ti år, som tv-serien har kørt på TV 2.

Han spiller rollen som Morten, der fandt kærligheden med den tidligere stuepige og hotelejer Fie.

I finaleafsnittet kom det frem, at parret og deres to børn altså er flyttet hjem til Danmark efter nogle år i England.

Læs mere om: