Badehotellets Rosalinde Mynster: Her er min kæreste
Fie i ”Badehotellet” har mere end svært ved at finde den eneste ene - men privat er skuespilleren Rosalinde Mynster, 26, ramt af kærligheden.
Vil du læse det allerførste nummer af BILLED-BLADET fra 1938? Se her hvordan! (link fjernet)
Sidste år fortalte Rosalinde til BILLED-BLADET, at hun havde fået en dejlig kæreste, men gerne ville holde ham hemmelig lidt endnu, men nu sætter hun navn på ham, der får hende til at smelte.
Han er virkelig sød og dejlig
Til Alt for damerne fortæller Rosalinde, at kæresten er digteren Andreas Pedersen, som udkom med sin første bog ”Fryden” i oktober.
- Vi har været sammen siden foråret, og han er virkelig sød og dejlig. Der findes så meget smalltalk overalt hele tiden. Man finder sjældent mennesker, man kan have oprigtigt gode samtaler med – hvor man går det der spadestik dybere og kan inspirere og virkelig forstå hinanden. Det er meget vigtigt for mig, at jeg får ny indsigt igennem de samtaler, jeg har med min kæreste. Selv om Andreas og jeg er meget enige, kan vi alligevel diskutere os frem til nye forståelser i livet, siger Rosalinde til ugebladet.