Læs også
Kan du genkende hende? Stuepigen Trine har haft en helt anden karriere i Italien
20-årige Kamille Wenneberg, som spiller den nye stuepige Trine i sæson 10, var ikke i tvivl om, hvad hun gerne ville have med hjem fra Risby Studierne.
- Jeg har fået min ternede stuepigekjole, som jeg var så glad for, og som jeg har med i alle afsnit. Jeg har både fået forklædet og kjolen, fortæller hun og udbryder med et smil:
- Den hænger rigtig flot og strøget derhjemme. Det er mit kæreste eje.
Hendes kollega Hannah Gass Sibbesen, som spiller stuepigen Lily, fik den samme tanke, da hun skulle vælge et fysisk minde fra serien.
- Jeg valgte helt klart at få min stuepigekjole, siger den 24-årige skuespiller og tilføjer:
- Der var også et par mamelukker, som jeg gerne ville have haft, men de var lejet ud, så dem måtte jeg ikke få.