Torsdag, 6. juni 2019 — af Lisbeth Grube

Bastian fra De sjældne danskere: Sådan går det nu

Bastian fra "De sjældne danskere".
Bastian fra "De sjældne danskere".
Foto: Lars H. Laursen
Opbakningen er strømmet ind til 10-årige Bastian fra TV 2-dokumentaren "De sjældne danskere" - og den unge, seje knægt har fået mere selvtillid.

Hele Danmark lærte 10-årige Bastian at kende, da han sidste år åbnede døren til sin verden i TV 2-dokumentarserien ”De sjældne danskere”, som blev kåret med BILLED-BLADETs TV-GULD.

Den unge fyr stjal seernes hjerter med sin charme og store livsglæde på trods af sygdom og barske operationer.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Bastian er født med Crouzon, som gør, at kraniet ikke kan udvide sig i takt med, at hjernen vokser. Han har gennemgået flere end 20 operationer, og netop nu venter han på næste store operation, som finder sted efter sommerferien.

Skyder brystet mere frem

Efter dokumentaren er det strømmet ind med positive reaktioner og støtte til Bastian og hans forældre, Metta og Peter.

De mærker en større forståelse, og opbakningen betyder rigtig meget for unge Bastian.

– Vi kan tydeligt mærke, at han har fået mere selvtillid. Det er så dejligt, fortæller Metta til BILLED-BLADET.

– Ja, han skyder brystet mere frem, og han tør nogle ting. Han har blandt andet meldt sig til teater. Det havde vi aldrig troet, han ville turde, siger Peter om sin ældste søn.

Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig?
Klik her og læs hvordan
Vil du have BILLED-BLADET hjem til dig? Klik her og læs hvordan

Læs et stort interview med Bastian og hans familie i BILLED-BLADET nr. 23, der er på gaden nu.

Seneste nyt

Relaterede artikler

Udvalgt til dig

Fra forsiden