22. nov. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Bemærkede du det? Martin Johannes Larsen lavede en fejl, men så tog Cilia Trappaud ordet

Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud.
Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud.
Foto: Martin Høien
Martin Johannes Larsen afslører, at han kom til at lave en fejl, men så kom Cilia Trappaud ham til undsætning i "Vild med dans".

Igennem ni fredage har de to værter, Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud, styret slagets gang i ”Vild med dans”.

Som seer har det set legende let ud, når de to værter har guidet publikum og danserne igennem programmet – men er der sket nogle fejl, som den skarpe seer ikke umiddelbart har spottet?

- Det har der, lyder svaret fra Martin Johannes Larsen, der i en spørgerunde på tv2.dk løfter sløret for en fejl, han begik i første liveshow.

Spar op til 50% på BILLED-BLADET

- I program et kommer jeg til at stoppe en sætning halvt. Vi skal lukke det hele af, og så stopper jeg bare, fordi jeg tror, jeg er færdig. Jeg lænede mig simpelthen for meget tilbage. Og der tager Cilia så bare ganske naturligt over og leverer halvdelen af min replik, afslører Martin Johannes Larsen.

Og Cilia Trappaud havde faktisk forberedt sig på, at det kunne ske.

- Jeg kunne det mest af alt, fordi jeg kunne det udenad. Og jeg havde øvet så meget, fordi jeg var mega nervøs under første program og tænkte: Jeg skal bare ikke lave fejl. Jeg nægter. Sjovt nok havde jeg jo så egentlig også forberedt mig på, hvis Martin ville lave fejl, forklarer hun.

Fredag aften går det løs, når de to værter står i spidsen for showet for allersidste gang i denne sæson i den store finale i ”Vild med dans”.

Mere om: