2. nov. 2011
Af af Thomas Flindt

Birthe Kjær gæster Vild med dans

Birthe Kjær
Birthe Kjær dansede i sæson to sammen med Bo Loft Jensen.
Foto: Birger Storm
På fredag får danserne besøg af Danmarks dejlige diva Birthe Kjær

"Vild med dans" har i år haft besøg af en overflod af kendte musikere. Rasmus Seebach, Burhan G og Nabiha er bare nogle af de navne, som har givet showet et musikalsk pift. Nu kommer en af Danmarks mest elskede sangerinder også forbi showet - på fredag vender Birthe Kjær tilbage til "Vild med dans".

Det er nemlig ikke første gang, at dansktop-dronningen oplever suset, når et dansepar kaster sig ud i en sensuel samba eller en tæt tango. Birthe Kjær var i anden sæson af successhowet med som nydanser sammen med Bo Loft Jensen. Hun måtte dog udgå på tragisk vis, da en blodprop ramte hende i hjertet.

Men Birthe er tilbage i topform på fredag, når hun spiller op til rock'n'roll. Der er nu kun fem par tilbage i "Vild med dans", når Claus Elming og Christiane Schaumburg-Müller åbner ballet til dette års ottendedelsfinale.

Læs mere om: