23. okt. 2015
Af af Liz Rørsig og Lene Skriver Bak

Birthe Kjær: Vild med dans er en familie

Birthe Kjær er glad for at være en del af Vild med dans-familien
Birthe Kjær er glad for at være en del af Vild med dans-familien.
Foto: Jesper Sunesen / BILLED-BLADET
Birthe Kjær nyder at være tilbage i ”Vild med dans”-familien og det er absolut en bonus, at hun samtidig kan være med til at støtte Knæk Cancer.

Birthe Kjær er stor ”Vild med dans”-fan.

Sangerinden deltog selv i programmet i sæson 2 med danseren Bo Loft, men måtte trække sig efter en blodprop.

Den dramatiske exit har dog ikke betydning for Birthe Kjærs forhold til ”Vild med dans”, som hun følger troligt.

- Jeg ser det hver fredag og optager programmet, hvis jeg ikke er hjemme. Jeg føler et tilhørsforhold hertil, siger Birthe Kjær til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Når man først er med i familien, som jeg vil kalde ”Vild med dans”, er det svært at slippe. Jeg ved, hvad deltagerne oplever nu og det følelsesregister, de skal igennem. Det hører med til udfordringen. Det er en oplevelse, man aldrig glemmer på godt og ondt.

Birthe Kjær har selv mistet til kræften

Birthe Kjær er særligt glad for at kunne være med i call centret i Knæk Cancer-udsendelsen. Hun har nemlig selv haft kræften tæt inde på livet.

- Jeg hjælper gerne med til Knæk Cancer. Jeg har mistet min mor, min far og flere venner til kræften, så jeg har haft det tæt på livet og stiller gerne op.

Læs mere om: