7. nov. 2015
Af af Helle Skram de Fries

Bitter og skuffet James Sampson ude af Vild med dans

James Sampson var skuffet efter sit Vild med dans-exit
James Sampson var skuffet efter sit Vild med dans-exit.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Sangeren James Sampson var ked af det på sin dansepartners vegne, efter sit exit fra "Vild med dans"

- Jeg havde set det komme, lød det fra en trist Mie Moltke, efter hun og James Sampson var røget ud af ”Vild med dans” program ni.

Om dommernes karakterer var retfærdige var hun ikke meget for at kommentere, men skuffelsen var tydelig.

Både Anne Lacholm og Jens Werner gav kun et 5-tal for James og Mies slowfox, mens Nikolaj Hübbe og Britt Bendixen hver sneg sig op på et 6-tal.

Lave karakterer i forhold til de tre ni-taller og et 8-tal, som John ”Faxe” Jensen og Karina Frimodt høstede.

- Tja, man kan godt føle, der er lidt ubalance. Jeg synes, James har rykket sig helt vildt meget, og jeg er utrolig stolt af ham, fortalte Mie Moltke til BILLED-BLADET efter showet.

James Sampson selv var tydeligvis også skuffet.

- Og jeg er allermest ked af det på Mies vegne. Hun fortjente, at vi havde fortsat. Jeg håbede så meget for hendes skyld, at vi var gået videre – hun har lært mig så meget. Men jo, jeg er også stolt af mig selv, over hvor langt jeg er nået – især med standarddansede, hvor mine ankler har voldt problemer.

Men rejsen sluttede for James Sampson og Mie Moltke, mens Søs Egelind og Mads Vad overlevede deres første omdans og skal øve argentinsk tango til næste program.

Læs mere om: