11. sep. 2023
Af Karina Didriksen

Bjørli Lehrmann fra Forræder ramt af blodprop i hjernen

Bjørli Lehrmann.
Bjørli Lehrmann.
Foto: TV 2
Naturvejlederen Bjørli Lehrmann, som er aktuel i ”Forræder” på TV 2, er blevet ramt af en blodprop i hjernen.

De seneste uger har man kunnet følge naturvejlederen Bjørli Lehrmann i TV 2-programmet ”Forræder”. Nu deler hun en trist nyhed.

Ifølge SE og HØR er Bjørli Lehrmann blevet ramt af en blodprop i hjernen. Det oplyser hun selv i et opslag på Facebook.

I opslaget skriver den 68-årige tv-profil, at hun har været lidt fraværende, fordi hun har været indlagt med en blodprop i hjernen.

Hun fortæller, at hun nok skal blive sig selv igen, men at det kommer til at tage tid.

Bjørli Lehrmann kommer derfor med en bøn til sine følgere. Hun vil gerne frabede sig, at de skriver til hende personligt, fordi hun lige nu bliver for træt, når hun læser.

Før hun kom med i ”Forræder”, var hun kendt for at medvirke i TV 2-programmet ”1 døgn, 2 hold, 3 dyr”.

Læs mere om: