
Blev du også snydt? Stuepigernes badescene foregik slet ikke som på tv

Der blev igen fjollet i køkkenet på Andersens Badehotel, da de nye stuepiger Trine og Lily løb rundt og pjattede i afsnit 6 af ”Badehotellet”.
Trine fik fortalt Lily, at hun har følelser for hende, og de to piger endte med at tage på en spontan badetur ned til vandet efter mørkets frembrud.
Stuepigernes badetur foregik dog slet ikke som på tv – scenen var nemlig fyldt med snyd!
Kamille Wenneberg, som spiller Trine, har lavet et opslag på Instagram, hvor hun fortæller, hvordan optagelserne foregik i virkeligheden.
Scenen ved Vesterhavet blev filmet i Jylland i august, men de to unge skuespillere og produktionsholdet endte midt i en storm.
De måtte derfor aflyse optagelserne den første dag, inden det til sidst lykkedes at lave scenen på en blæsende augustdag.
Det var så koldt, at produktionsholdet stod med vinterjakker på, imens 20-årige Trine Wenneberg og 21-årige Hannah Gass Sibbesen stod og frøs i badetøj, mens det skulle ligne en varm sommeraften.

Måske lagde du selv mærke til, at noget var anderledes, for nu afslører Kamille Wenneberg også, at strandscenen slet ikke blev optaget om aftenen.
Scenen blev i virkeligheden optaget kl. 4 om morgenen, hvor det var lyst udenfor, så det, der skulle forestille en solopgang, var i virkeligheden en solnedgang, da Trine og Lily var nede og bade.

Kamille Wenneberg har også delt en sjov video på Instagram, hvor man kan se, hvordan badescenen foregik i virkeligheden. Klik her for at se videoen.