3. jul. 2014
Af John Lautrup

Bodil Jørgensen beholder sin plads i Badehotellet

Bodil Jørgensen
Bodil Jørgensen
Foto: Jesper Sunesen
Bodil Jørgensen har en så vigtig rolle i TV 2's "Badehotellet", at producenterne satser på, at hun kan vende tilbage til optagelserne efter sin traktorulykke.

Folkene bag TV 2's populære dramaserie "Badehotellet" håber, at Bodil Jørgensen kommer sig så meget efter sin alvorlige traktorulykke under optagelserne til en "Far til fire"-film i Sønderjylland, at hun kan beholde sin rolle som hotelejer fru Andersen, skriver BT.

- Vi ser tiden an. Vi arbejder ud fra, at Bodil Jørgensen restituerer så meget, at hun kan komme tilbage til efteråret, siger Badehotellets producent, Mikal Bille Frandsen, til BT.

Held i uheld på Badehotellet

Lige nu holder optagelserne sommerpause frem til august.

- Vores held i uheld er, at vi har fået lavet rigtig mange scener med Bodil i de næste tre afsnit, og vi har så lang produktionstid, at vi kan samle det hele, indtil hun er klar. Vi har tid til at vente, indtil vi får nærmere besked fra Bodil. Det løser sig altid på en eller anden måde, siger Mikal Bille Frandsen, der dagligt har Bodil Jørgensen i tankerne.

Klik her for at se alle vores artikler om Badehotellet!

- Hun er så stort et aktiv for vores serie og er Badehotellets samlingspunkt i mere end én forstand. Det er bekymringen for hendes helbred og fremtid, der holder mig vågen om natten, siger han til BT.

OpslagBILLED-BLADET online

Læs mere om: