25. mar. 2018
Af af Christinna Skipper Braun

Bolette fra Nybyggerne: Jeg vil følge min gamle drøm

Jimmi og Bolette fra Nybyggerne
Jimmi og Bolette fra Nybyggerne
Foto: Krestine Havemann
De sidste mange uger har Bolette og Jimmi kæmpet og arbejdet i deres røde lejlighed i Nybyggerne. Nu er det Bolettes tur til at være forfølge kreativiteten. Hun har nemlig søgt ind på Designskolen.

I TV 2-programmet ”Nybyggerne” har Bolette og Jimmi fra den røde lejlighed især fået ros for deres kreativitet og evne til at bygge selv. Den kreativitet vil Bolette nu forfølge, for udover ”nybygger” ønsker hun at kunne tilføje "designer" til cv’et.

- Efter vi har bygget og været så kreative, har jeg haft lyst til at følge min gamle drøm, og derfor har jeg søgt om at komme ind på Designskolen i København, fortæller Bolette, da BILLED-BLADET møder de fire nybyggerpar til Åbent Hus, som er arrangeret af 2E Bolig Projektsalg.

Håber på en optagelsesprøve

Selvom det er en stor drøm for Bolette, er hun klar over, at der er mange der søger, men få der bliver optaget på Designskolen.

Det har Bolette dog indfundet sig med, og hun vil blive ved at søge, for hun kan mærke, det er design, hun skal bruge hverdagen på.

- Det er sådan et stærkt felt, og der er ikke særlig mange, der kommer ind. Så nu har jeg søgt, og jeg er bare glad, hvis jeg får lov til at komme til optagelsesprøve, fortæller Bolette. ”

Børnene er med i tankerne

Bolettes drøm at designe er også en drøm om at have god tid til hendes og Jimmis tre drenge.

De vægter familielivet meget højt, og det viser sig også i deres røde lejlighed, hvor fokus især har været, at man skal kunne boltre sig som børnefamilie.

Finale i Nybyggerne den 3. april

Lejligheden er et sted, man kan være familie, og Bolette har ikke planer om at skulle tilbage og være 37 timers pædagog igen.

- Jeg har jo små børn og skal huske at nyde dem, så jeg har dem meget med i mine tanker. Lige nu vil jeg bare ride på kreativitetsbølgen og designe alt, jeg kan fremover, siger Bolette.

Vi må vente til den 3. april med at finde ud af, om det er Jimmi og Bolette, der løber afsted med sejren i finalen i ”Nybyggerne”.

Læs mere om: