24. jun. 2020
Af Karina Didriksen

Boligeksperten Sara Lygum: Min bedste ferie i Danmark

Sara Lygum.
Sara Lygum.
Foto: Alex Tran
Sara Lygum fra ”Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed” på TV 2 elsker at holde ferie med familien i det danske sommerland.

Sara Lygum kan hver onsdag ses i ”Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed” på TV 2, hvor hun rejser rundt i landet for at hjælpe danskere med at finde deres drømmehjem.

Den 41-årige boligekspert elsker at være i Danmark om sommeren, og det er også herfra, at hun har et af sine bedste ferieminder.

- Sidste år var jeg i sommerhus ved Vesterhavet med min kæreste Jesper og børnene, hvor vi spillede med terninger og kort – og jeg er normalt en, der hader at spille!, lyder det med et grin fra Sara Lygum, da BILLED-BLADET møder hende.

Dejligt at være sammen

Den fynske tv-vært er mor til to, og kæresten Jesper har ligeledes to børn fra et tidligere forhold. Sammen havde de en skøn sommerferie.

- Vi gik til stranden, købte chips, sodavand og øl og gik ned og så solnedgangen sammen. Det var bare megadejligt at være sammen på den måde, fortæller Sara Lygum og tilføjer:

- Forrige år var vi på Anholt med alle fire børn, og det var også en dejlig ferie.

Læs mere om: