Bookmaker: Danskerne spiller på, at Astrid Krag stemmes hjem i aften
Årets "Vild med dans"-sæson er i fuld gang, og efterhånden som feltet snævrer ind, stiger spændingen omkring, hvem der må takke af og sige tak for dansen.
Og står det til Danske Spils odds for aftenens program, er det især Besir Zeciri, Helge Wammen, Tine Baun og Astrid Krag der er i fare for at ryge ud af den populære dansedyst - ligesom også Bet25 har de laveste odds for de fires overlevelse.
Ifølge Danske Spil tror de fleste af de, der har oddset på "Vild med dans", at det er en deltager fra det politiske landskab, der må stille danseskoene i aften:
- Vores Oddset-spillere tror mest på, at det er Astrid Krag, der stemmes ud i morgen aften - over 50 procent er indtil videre sat på hende og Thomas Evers, udtaler Peter Emmike Rasmussen, oddsansvarlig hos Danske Spil.
Når det drejer sig om, hvor flertallet sætter deres penge i forhold til vinderne af "Vild med dans" 2014, er tendensen hos Danske Spil, at de fleste indtil videre har satset på at Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst løber med det eftertragtede trofæ.
Odds på hvem, der forlader konkurrencen i aften:
Besir Zeciri og Mie Moltke: 3.25
Astrid Krag og Thomas Evers Poulsen: 3.75
Helge Vammen og Sofie Kruuse: 3.50
Tine Baun og Frederik Nonnemann: 3.75
Ditte Ylva Olsen og Morten Kjeldgaard: 12.00
Line Kruse og Michael Olesen: 14.00
Johannes Nymark og Claudia Rex: 50.00
Paprika Steen og Mads Vad: 25.00
Sara Maria Mærkedahl og Silas Holst: 70.00