5. nov. 2014
Af Juliane Olsen

Bookmaker: Tre par i fare for at ryge ud af Vild med dans

Vild med dans
Vild med dans
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Der er hele tre par, der lige nu er i farezonen for at ryge ud af "Vild med dans" på fredag, hvis man skal tro de seneste odds.

Det ser sort ud for flere par i årets udgave af "Vild med dans".

Både Ditte Ylva Olsen og Morten Kjeldgaard, Astrid Krag og Thomas Evers Poulsen og Paprika Steen og Mads Vad er i stor fare for at ryge ud, når dansekonkurrencen endnu en gang går løs på fredag.

De seneste odds fra Danske Spil er nemlig netop blevet præsenteret, og her er stillingen klar.

Deltagere får dårlige odds

For Astrid Krag og Paprika Steen er der henholdsvis odds 2,50 og 3,50 på, at de ryger ud på fredag.

Kun Ditte Ylva Olsen har lavere odds med 2,25.

Når det handler om, hvem der er med i finalen i "Vild med dans" 2014, er oddssætter Peter Emmike Rasmussen klar i mælet:

- Som endelige vinder er Danske Spil stadig overbevist om at det bliver Sara Maria/Silas Holst og Johannes Nymark/Claudia Rex der dyster i finaleshowet, udtaler han.

Sara Maria Franch-Mærkedahl og Silas Holst spås at tage sejren hjem med odds 1,45 mod Johannes Nymark og Claudia Rex med odds 3,20.

Læs mere om: