23. aug. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Britt Bendixen: Håber på comeback i Vild med dans

Britt Bendixen. 
Britt Bendixen.
Foto: Mikael Rieck
Britt Bendixen er klar på endnu en sæson som dommer i "Vild med dans", hvis hun får muligheden.

Mange savnede Britt Bendixen og hendes dejlige kommentarer i sidste års udgave af ”Vild med dans”, men den populære dommer kunne ikke være med, fordi hun nogle måneder forinden fik en stor hjerteoperation.

Heldigvis er Britt Bendixen i hopla igen.

Svar i næste uge

Det var tydeligt, da hun lørdag aften var gæst i ”Hjertegalla 2020” på TV 2 Charlie.

Og faktisk har dansedommeren det så godt, at hun håber på at kunne være en del af dommerpanelet en sidste gang i ”Vild med dans”.

- Jeg har sagt til TV 2, at jeg gerne vil, men Marianne Eihilt er jo ung og kan blive ved mange år endnu, fortæller 78-årige Britt Bendixen, som i næste uge får svar på, om hun skal tage endnu en tørn som dansedommer i det populære program.

Stor respekt for Marianne Eihilt

Selv synes hun, det kunne være fantastisk at få en sidste sæson med.

- Jeg ved ikke, om de gør det. Nu må vi se. Jeg vil gerne lege med en tur til. Men jeg har også meget respekt for Marianne Eihilt, fordi hun er så dygtig, og for Jens og for alle sammen. Vi må se, fortæller Britt Bendixen, som sidste år måtte følge "Vild med dans" i fjernsynet.

- Det var sjovt også at se det fra den anden side. Jeg savnede det ikke, men jeg følte heller ikke, jeg kunne have ydet fyldest, hvis man kan sige det sådan. Det tror jeg, jeg kan i år, hvis jeg bliver taget.

Der er premiere på den nye sæson af "Vild med dans" den 2. oktober.

Se billeder af Britt Bendixen i "Vild med dans" i galleriet herunder.

GALLERI: Britt Bendixen i Vild med dans

Læs mere om: