
Camilla Dalsgaard er glad: God kemi med min nye Vild med dans-partner

De fire seneste sæsoner har Camilla Dalsgaard være en af de professionelle dansere i ”Vild med dans”.
Når den nye sæson, som også er den sidste, starter 26. september, er den dygtige danser igen med på Danmarks mest berømte dansegulv.
I lighed med den ni andre professionelle deltagere, mødte Camilla Dalsgaard for nylig sin nye dansepartner.

-Jeg er meget glad, forsikrer Camilla Dalsgaard, der har fået en dansepartner, hun godt kendte i forvejen.
Vigtigt med god kemi
Navnet må hun ikke røbe endnu, men hun kan dog afsløre, at det er en, hun har en god kemi med.
- Det er jo dejligt. Men ved aldrig på forhånd, om det er en, man har kemi med, men man håber jo altid.
- Det er vigtigt, når man er sammen så mange timer, forklarer dansestjernen og kan tilføje, at hendes nye partner er nem at snakke med.

- Så jo, jeg er meget glad og godt tilfreds – og glæder mig til den nye sæson.
I de fire sæsoner, Camilla Dalsgaard har deltaget, har hun danset med, entertainer Jacob Haugaard, skuespiller Jakob Åkerlind, skuespiller Andreas Bo og reality-stjerne Philip May.
Her er hun i 2021 med sin første "Vild med dans"-partner, Jakob Haugaard.
