3. jun. 2022
Af Karina Didriksen

Camilla Martin: Her er hendes private kærlighed

Camilla Martin.
Camilla Martin.
Foto: TV 2
Den tidligere badmintonspiller Camilla Martin er vært under TV 2s dækning af Nations League, og privat deler hun livet med mand og to børn.

Camilla Martin havde stor succes som professionel badmintonspiller tilbage i 90’erne, og i dag er hun kendt som sportsvært.

Den 48-årige tidligere badmintonstjerne skiftede fra TV3 Sport til TV 2 Sport i 2021, og i øjeblikket kan hun opleves som vært under TV 2s dækning af Nations League.

Camilla Martin har værtstjansen sammen med Morten Anderdal.

Har to sønner

Privat har Camilla Martin også fundet den perfekte makker at dele livet med.

Hun blev i 2005 gift med økonomen Lars Nygaard, som hun har to sønner med, Lucas og Elias.

https://imgix.billedbladet.dk/difs_125-aars_jubilaeumpressefotograf_mikael_rieck_34.jpg
Foto: Mikael Rieck

Da parret mødte hinanden, havde Camilla Martin allerede vundet både guld ved EM og VM og sølv ved OL. Hun indstillede karrieren i 2004.

I 2011 meddelte ægteparret, at de skulle skilles, men halvandet år senere fandt de sammen igen og er i dag stadig gift.

Læs mere om: