30. sep. 2022
Af Karina Didriksen

Caspar Phillipsons hustru: Det kommer ikke bag på mig

Caspar Phillipson og hustruen Marianne.
Caspar Phillipson og hustruen Marianne.
Foto: Dan Mariegaard
Skuespilleren Caspar Phillipson får stor ros og opbakning af sin elskede hustru i ”Vild med dans”.

Caspar Phillipson har vist sig at være lidt af et dansetalent i ”Vild med dans”, hvor han danser med partneren Malene Østergaard.

Hver uge får han stor opbakning af sin familie, og i aften er hans elskede hustru, Marianne, mødt op i studiet.

Hun er slet ikke overrasket over, at hendes mand indtil videre har fået flotte karakterer af dommerne.

- Han kan alt. Han er god til alt, så det kommer ikke bag på mig. Men lidt måske, for han er jo ikke en af de yngste, lød det med et grin fra Marianne.

Bliver sjovt

Caspar Phillipsons hustru afslørede, at der ikke bliver danset ret meget derhjemme under ”Vild med dans”.

- Jeg får lov til at massere læggene! Men jeg ser ham gå nogle trin en gang imellem, fortalte Marianne og tilføjede med et smil:

- Det bliver sjovt at se ham i aften, for man bliver grebet af det! Og han synes bare, at det er megasjovt, så det er dejligt.

Marianne havde selskab af Caspar Phillipsons svigerinde og niece.

https://imgix.billedbladet.dk/_61t4481x.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: