11. nov. 2022
Af Karina Didriksen

Caspar Phillipsons mor til Vild med dans: Sådan er hans vinderchancer

Caspar Phillipson
Caspar Phillipson
Foto: Hanne Juul
”Vild med dans”-stjernen Caspar Phillipson får opbakning af sin familie i finalen.

Caspar Phillipson har hele sin familie med i studiet på den store finaleaften i ”Vild med dans”.

Skuespilleren har uge efter uge danset sig til tops i konkurrencen med partneren Malene Østergaard, og nu må tiden vise, om han hiver vindertitlen hjem.

Blandt publikum sidder hans hustru Marianne og deres tre børn, Silas på 25 år, Clara på 23 år og Rebekka på 20 år, og hepper.

Men også Caspar Phillipsons mor, Helle-Vibeke Brinch, og søster, Louise Bak Phillipson, er med i studiet.

- Jeg har været herinde før, men det er stort med finalen. Jeg er en lille smule nervøs, lød det fra Caspars stolte mor, som spår sin søn gode vinderchancer.

- Jeg tror, han holder hele vejen. Det håber jeg på!

Caspar Phillipsons mor, søster, hustru og tre børn. 
Caspar Phillipsons mor, søster, hustru og tre børn.
Foto: Dan Mariegaard

Meget nervøs

Caspar Phillipsons yngste datter, Rebekka, krydser fingre for, at hendes far vinder ”Vild med dans”.

- Jeg er mega spændt og glæder mig rigtig meget. Jeg tror, det bliver ret dejlig aften uanset hvad, sagde Rebekka til BILLED-BLADET og tilføjede med et smil:

- Jeg tror, min far er nervøs, men jeg tror også bare, han tænker, at nu er de nået til finalen, og så skal de bare danse og have det sjovt!

Læs mere om: