30. dec. 2017
Af Karina Didriksen

Cecilie Beck afslører overraskende musikalsk talent i TV-program

Cecilie Beck.
Cecilie Beck.
Nyhedsværten Cecilie Beck overraskede seerne og sprang ud som sangstjerne under showet ”TV 2 017: De største øjeblikke”.

Cecilie Beck skiftede nyhedsstudiet ud med den store scene i Operaen og sprang ud som en vaskeægte popstjerne under showet ”TV 2 017: De største øjeblikke”, der blev sendt på TV 2 lørdag aften.

Den 47-årige nyhedsvært overraskede både seerne og publikum ved at optræde med TV 2’s helt egen VM-fodboldsang, men hun tog det selv helt roligt.

- Jeg havde ikke nerver på, men jeg var lidt nervøs, fordi salen er lavet til god akustik, så man kan høre hver eneste tone, man ikke lige rammer, siger Cecilie Beck til BILLED-BLADET.

Cecilie Beck havde syngende studiejob

Cecilie Beck morede sig med at stå på scenen og afslører, at det langt fra er første gang, at hun optræder med sit - nu offentlige - sangtalent.

- Jeg har sunget lidt i mine yngre dage, fortæller nyhedsværten med et smil og uddyber:

- Da jeg gik på Journalisthøjskolen og skulle tjene til dagen og vejen i weekenden, tog jeg nogle korjobs en gang imellem.

Ud over at vise sit nye, musikalske talent, så havde Cecilie Beck også sin debut som vært på ”TV 2 017: De største øjeblikke”. Her delte hun værtstjansen med Cecilie Frøkjær og Mikkel Beha Erichsen.

https://imgix.billedbladet.dk/20171219_hjp3980.jpg
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Læs mere om: