Cecilie Beck: Det laver mine børn nu
Cecilie Beck er den stolte mor til døtrene Astrid og Frida, som hun har med eksmanden Carsten Lassen.
24-årige Astrid og 19-årige Frida flytter begge hjemmefra hen over sommeren, og TV 2-værten fortæller, hvad de laver for tiden.
- Astrid har lige gået på den Europæiske Filmhøjskole og kommer hjem på søndag, og Frida går og tumler lidt med, hvad hun skal, sagde Cecilie Beck, da hun var til Danish Beauty Award, og tilføjede:
- Hun har arbejdet lidt i daginstitution, men ved ikke rigtig, hvad der skal ske.
Presser ikke på
Cecilie Becks yngste datter blev student sidste sommer, og nyhedsværten har det helt fint med, at fremtidsplanerne ikke er lagt endnu.
- Jeg er ikke den, der presser på. Jeg synes, det er bedre at tage sig god tid til at finde ud af, hvad man vil, end forhaste sig, lød det med et smil fra mor Beck.